El-bjørn stationære varmeblæsere er beregnet til fast montage på væg ved hjælp af vægbeslag, som medleveres. Kabinettet er udført i korrosionsbestandige, pulverlakerede aluzinkplader. Der er mulighed for at justere luftretningen til 20° nedad.
VF 9F2 anvendes i tørre og fugtige lokaler samt våde rum som f.eks. værksteder, lagerlokaler, vaske- og spulerum, men er ikke beregnet til brand- og eksplosionsfarlige omgivelser.
Alle typer er i kapslingsklasse IP55 og er forsynet med temperaturføler, som beskytter mod overophedning.
Varmeblæserne skal installeres med separate termostat- og omskifterbokse for at opnå den ønskede funktion.
Styring og regulering:
Til regulering af varmeblæserne leveres eksterne omskifter- og termostatbokse, som skal bestilles særskilt.
Til VF 9F2 og VF 15F2 anvendes omskifterboks OKB 55-2.
Til alle typer anvendes termostatboks TB 55-1, hvor temperaturen kan reguleres fra 5-35° C.
Fravælges termostatboksen, kan klemmerne for termostaten forbindes og varmeblæseren vil hele tiden køre med varme, når den er i drift.













Reviews
There are no reviews yet.